Teglværkshaven.dk – vores nye hjemmeside er nu live. Teglvaerkshaven.dk – vores tidligere hjemmeside henviser nu til den nye. De sidste 10 år har vores hjemmeside været i lidt af et limbo. Det har hele tiden heddet sig, at 3B var på vej med en løsning som alle Almen+ afdelinger under dem skulle benytte. Men henover foråret stod det klart, at den løsning fra DynamicWeb, som 3B anbefaler afdelingerne at den har begrænset funktionalitet i forhold til det vi ønsker. Samt at den har en startpris på 20.000 kr. og driftomkostninger på 14.000 kr. pr. år – det forsøger vi at gøre billigere og mere målrettet vore behov. Vores behov er bl.a. at vi ønsker, øget dialog omkring vores holdninger til forskellige spørgsmål. For eksempel, som vi er begyndt at stille i forbindelse med nyhedsbrevene, hvor vi laver spørgeskema-undersøgelser, for at høre hvad folk egentlig har af holdning, til et bestemt emne. Ofte anonymt, da det ikke er alle der har lyst til at udbasunere deres synspunkter i vores facebook-gruppe. Det er med andre ord, med henblik på at høre alle i bebyggelsen med henblik på at gavne beboerdemokratiet.
Vores hjemmeside har fået et nyt og lækkert layout. Vores logo er blevet fast inventar og vi har været ude og tage en masse gode billeder af haven og dens beboere. På forsiden kan du altid holde dig opdateret med nyheder for haven. Du vil også altid kunne finde mail på både bestyrelsen, teknik-gruppen og kommunikationsgruppen.
Under grupper kan du læse mere om hvilke grupper der findes i Teglværkshaven, hvad de består af og hvad reglerne for fravær er.
Men hvorfor står der xn--teglvrkshaven-7fb.dk i min browser og når jeg ser links til den? – det er fordi de navneservere der på internettet oversætter æ, ø, å til talkombinationer. Det gamle teglvaerkshaven.dk vil eksistere lidt tid endnu, primært til brug for @teglvaerkshaven.dk mail-adresser, som bruges i forskellige sammenhænge. Bl.a. til at skrive til alle medlemmer i bestyrelsen på bestyrelsen@teglvaerkshaven.dk. Dette vil en eller flere af de mange medlemmer i web- og kommunikationsgruppen tage sig af i nærmeste fremtid.